SKÅRLÆGNING KICKSTARTER POSITIV KÆDEREAKTION

Foto: Mikkel Vognæs. Af Karen Munk Nielsen. Artiklen er tidligere bragt på Økologisk Nu.

Det handler om mere end en nem og hurtig høst, når økologiske planteavlere skårlægger korn til modenhed. Tidlig høst kan flerdoble efterafgrødernes positive virkning i sædskiftet.

Interessen for skårlægning af økologisk korn er steget markant i år. Det bekræfter både rådgivere og maskinstationer.

Skårlægning nogle dage før tærskning giver en kontant omkostning på 400-500 kr. pr. hektar, og kræver måske også maskininvesteringer, men de potentielle gevinster er betydelige.

Selv om de er sværere at sætte pris på end omkostningerne, er konsulent i ØkologiRådgivning Danmark Michael Tersbøl ikke i tvivl om, at tiltaget vil give en økonomisk gevinst i mange tilfælde – hvis man forstår at udnytte de nye muligheder, det giver.

"Det er fascinerende nemt og hurtigt at høste skårlagt korn, men bedre udnyttelse af mejetærskerens kapacitet og en renere råvare er kun en lille del af historien. Der er en større mening med skårlægningen, som handler om hele sædskiftets funktion og succes: stærke efterafgrøder," påpeger han.

Efterafgrøder sået i første tredjedel af august binder tre gange mere kvælstof end efterafgrøder sået i sidste tredjedel af august.

- Michael Tersbøl, konsulent i ØkologiRådgivning Danmark

Michael Tersbøl taler om en 'høstklemme', som mange planteavlere havner i hvert år på denne tid. Vejrudsigten bestemmer suverænt hvornår, markerne bliver ryddet, og dermed hvornår efterafgrøderne får plads og lys til at vokse.

Ustadigt vejr giver giftig cocktail

Er høstvejret ustadigt, ender det i en giftig cocktail af svage efterafgrøder, opformering af rodukrudt og behov for at bekæmpe det mekanisk.

"Når kornet har under 30 pct. vand, stopper fotosyntesen og kulstofbindingen, så sollyset i august bliver slet ikke udnyttet optimalt. Vi kunne få en aktiv plantevækst og binde masser af kulstof og kvælstof i en efterafgrøde, hvis kornet kunne høstes omkring 1. august. Efterafgrøder sået i første tredjedel af august binder tre gange mere kvælstof end efterafgrøder sået i sidste tredjedel af august," argumenterer Michael Tersbøl.

En kraftig efterafgrøde undertrykker ukrudt og giver god forfrugtsvirkning, evt. kan den ensileres og anvendes som mobil grøngødning eller leveres til biogasanlæg i bytte for flydende gødning.

Fordele og ulemper

Muligheder

Nemmere høst: større kapacitet på mejetærsker og større 'vindue' for høst
Renere råvare
Lavere vandprocent – mindre tørring
Mindre risiko for tab ved sen høst
Tidligere etablering af efterafgrøder – kraftigere vækst og øget kulstofbinding
Mulighed for udlæg af aggressive efterafgrøder, f.eks. rødkløver
Bedre ukrudtskonkurrence fra efterafgrøde – mindre behov for mekanisk bekæmpelse
Større forfrugtsværdi af efterafgrøde – bedre udbytte i efterfølgende afgrøde