OST SKAL BANE VEJ FOR BEDRE DYREVELFÆRD FOR MADS HELMS KØER

Af Jakob Brandt. Artiklen er tidligere bragt på Økologisk Nu.

Opførelse af en ny stald skal gøre det muligt at ko og kalv kan gå sammen i mindst tre uger, inden ammetanter i løbet af to uger gradvist overtager moderrolle for kalvene på Sommerbjerggård.

Allerede før coronakrisen brød ud, var Mads Helms i dialog med Them Mejeri om at udvikle et ostekoncept på basis af mælk fra køer, som går sammen med deres kalve i tre-fire uger, men for at nå det mål, er det nødvendigt at bygge en helt ny stald.

Som Økodagsvært var han igen i år mål for kritik af det animalske landbrug, da flere veganere benyttede Økodag til at lufte deres kritik af, at ko og kalv ofte kun går sammen i et døgn efter kælvningen i de økologiske stalde.

Det kan godt ærgre Mads Helms, at kritikerne netop benytter Økodag til at bringe deres kritik, da både Økologisk Landsforening og han selv løbende arbejder på at skabe de bedst mulige forhold for husdyrene.

Det forhold, at de økologiske køer kommer på græs, er i sig selv et godt eksempel på, at økologerne er indstillet på at øge dyrevelfærden hos køerne, men han er langt fra immun over for kritikken, og han forstår godt, at ko-kalv-problematikken kan vække stærke følelser hos nogle forbrugere.

Faktisk arbejder han i øjeblikket på at udvikle et ostekoncept, som imødekommer nogen af kritikken, idet det skal være baseret på mælk fra køer, som går sammen med deres kalv i mindst tre uger.

Derfor planlægger han at bygge en ny stald parallelt med den nuværende 5000 kvm store stald. Den nye stald bliver på ca. 2000 kvm med et mere fleksibelt staldsystem, hvor ko og kalv går sammen de tre første uger, inden en gradvis fravænning over et par uger. I uge 4 kan kalven die hos koen gennem en lem, og koen har mulighed for at slikke kalven, inden ammetanter gradvist overtager moderrollen for kalvene, som ifølge Mads Helms er ret ligeglade med, hvilken patte de drikke af, bare der er mælk nok.

Ifølge Torben Aarris, direktør på Them Mejeri er det endnu lidt for tidligt at melde noget meget konkret ud om planerne.

Han glæder sig i den forbindelse over, at der tilsyneladende er en tendens i retning af, at flere forbrugere er villige til at betale lidt mere for produkter, der er med til at sikre bedre dyrevelfærd for produktionsdyrene.

Ifølge Mads Helms er økonomien ofte det springende punkt, når en fødevareproducent ønsker at gå foran, og han er endnu ikke færdig med at regne på, hvor meget mere han skal have for mælken, for at betale udgifterne til en ny og mere fleksibel dybstrøelsesstald.

"Udfordringen er at lave en ny model, hvor alle led i kæden får noget ud af det, men det er jo tit sådan, at de der går forrest, betaler en høj pris for det," siger han.