SOLSKINSBONDE LAGRER KULSTOF I STOR STIL

Køer Kulstof

Tekst og foto af Irene Brandt. Artiklen er tidligere bragt på Økologisk Nu.

Mens oksekødproduktionen dagligt må stå for skud i klimadebatten, går Hereford-kreaturerne på Eskelyst i Vejle stille og roligt rundt på deres græsgange, der formentlig binder lige så mange klimagasser, som kreaturerne udleder.

»Vores kødproduktion er baseret på et robust system, hvor vores indtjening ikke påvirkes af priserne på hverken foder eller udsæd. Vi kan klare os med et meget lille input samt en traktor og en kreaturvogn.« Michael Kjerkegaards landbrug, hvor han producerer kød fra Hereford, får og grise, ligner ikke den gængse opfattelse af en dansk landbrugsejendom, for trods det store dyrehold er der ingen faste stalde på ejendommen, og alle dyrene lever på markerne hele året med adgang til ly og læ i vinterhalvåret.

»Jeg har valgt denne form, fordi det giver mig et godt udkomme, og fordi det er sundt for dyrene at blive flyttet rundt mellem de forskellige græsgange,« fortæller han og tilføjer:

Og så synes jeg, at der ikke er noget, der er dejligere end at give køerne et nyt græsningsareal hver dag. De brøler, når jeg kommer forbi for at flytte hegnet, og jeg behøver ikke at jage med dem for at få dem ind på det nye stykke. De flytter sig hellere end gerne, og straks de er inde på det nye areal, sænker de klippebordet og går i gang med at græsse.
- Michael Kjerkegaard

Hvert år sender han 100 kreaturer til slagteriet. De har aldrig fået andet at æde end mælk og urte-kløver-græs, og mens de æder sig store og stærke på græsgangene, binder disse græsgange så meget kulstof, at det opvejer de klimagasser, kreaturerne producerer, når de fordøjer foderet i vommen.

Planlagt afgræsning

Kreaturbesætningen er delt i to: Køer med ammekalve laver naturpleje med fokus på arter og biodiversitet; slagtedyrene går på agerjord med fokus på tilvækst og græsproduktion.

Michael Kjerkegaard fortæller, at agerjorden var hård og udpint efter uafbrudt konventionel planteavl med kunstgødning, da han for en halv snes år siden overtog jorden. Michael Kjerkegaard lagde jorden ud i græs og har ikke omlagt den siden, og i dag er der 10 cm muldlag over den gamle udpinte jord og for hvert år vokser laget.

Hemmeligheden bag succesen er holistisk planlagt afgræsning, hvor græsmarken er inddelt i mange mindre parceller med vandforsyning til hver parcel, så dyrene hver dag kan komme på en frisk græsgang. Fordi dyrene flyttes dagligt, udsættes arealet ikke for tilbagegræsning. Planterne er modne, og dyrene går tæt sammen, og i de lange pauser mellem, at parcellerne afgræsses, regenerer græsset. Når døgnet er omme, har dyrene ædt 60 pct. af græsset og urterne på parcellen, 30 pct. er nedtrådt og 10 pct. står tilbage.

Denne afgræsning giver høje udbytter, god tilvækst på dyrene og kulstoflagring i jorden under marken, hvor mikrolivet og planterne uforstyrret år efter år bytter rodexudater og næringsstoffer.

Prøver sig frem

Michael Kjerkegaard er meget optaget af samarbejdet mellem planterne og mikroorganismerne.

Men jeg har konstateret, at der er alt for lidt tilgængelig viden om betydningen af mikrolivet i jorden. På Youtube har jeg fundet en del udenlandske præsentationer fra konferencer og vidensdeling fra landmænd, der, ligesom jeg, prøver sig frem.
- Michael Kjerkegaard

Sidste år udvidede han sit areal, og de nye græsgange blev tilsået med en blanding af urter og græs, som er udviklet til holistisk afgræssede marker.

»Det handler om at skabe en robust blanding ved at blande kløver, urter og græsser med forskellige egenskaber og præferencer, så vi - uanset om det er en våd eller en tør sommer - altid har planter på marken,« fortæller han.

Sidste år var Michael Kjerkegaard med til at stifte foreningen HOPLA, HOlistisk PLanlagt Afgræsning. Foreningens formål er at fremme holistisk planlagt afgræsning i Danmark.

I løbet af det kommende år fortsætter Michael Kjerkegaard med at udvikle sin ejendom.

"Vi skal i gang med at plante 4 km læhegn med i alt 8000 planter. Det lægger tilsammen beslag på to ha af min jord; men jeg har græs nok, og til gengæld får jeg den ejendom, jeg gerne vil have,« siger Michael Kjerkegaard.

Med de kommende læhegn forbedres ejendommens samlede klimaregnskab yderligere. Og som Michael Kjerkegaard selv udtrykte det, græs er der nok af. Endda så meget, at det wrappede hø fra sidste sommer, som skulle have været supplerende vinterfoder, sandsynligvis får lov at ligge til næste vinter.

»Vinteren har indtil nu været så mild, at vi ikke har behøvet at tilskudsfordre. Til gengæld har de 170 kreaturer, som vi skal skaffe græs til, brug for 1 ha pr. dag, så parcellerne er noget større her om vinteren,« fortæller Michael Kjerkegaard.

Eskelyst

  • Hereford: 100 årskøer
  • Får: 150 moderdyr
  • Grise: 30 søer
  • Afgræsser ca. 300 ha, heraf er 150 ha vedvarende græs fordelt på fire lokaliteter, som afgræsses holistisk, og 150 ha naturarealer fordelt på 11 lokaliteter, som afgræsses i overensstemmelse med arealernes individuelle plejeplaner.
  • 2/3 af græs- og naturarealerne er forpagtet.

Vedvarende græs lagrer kulstof

Sidste år udgav FN en rapport: Putting Carbon back where it belongs - the potential of carbon sequestration in the soil, som slog fast, at afgræsningsmetoder som holistisk afgræsning i modsætning til en kontinuerlig græsningsplan, hvor nettovirkningen af kulstofreduktion kan opvejes af lattergas- og metan-emissioner fra jord, dyr og deres gødning, har potentiale til at opveje drivhusgasemissioner gennem kulstofbinding i jorden. Hvor meget kulstof, der indlejres i jorden ved permanente græsarealer, er der en del usikkerhed omkring. Et amerikansk forsøg indikerer, at det drejer sig om 3,6 ton kulstof pr. ha pr. år; men forsøget er ikke videnskabeligt validt. Derfor estimerer Carsten Markussen, ØkologiRådgivning Danmark, der har lavet klimahandlingsplan hos Michael Kjerkegaard, kulstofbindingen på de holistisk afgræssede marker til 1,2 ton pr. ha pr. år. Klimahandlingsplanen viser, at klimabelastningen pr. kg. oksekød fra Eskelyst i 2018 var -3,69 kg. CO2-ekv.

Luk (Esc)