HAVE- OG PARKAFFALD KAN GØDE 22.000 HA ØKOLOGISK JORD

Store mængder haveaffald og andre biomasser kan blive til kompost, der gøder økologisk jord, og interessen for emnet er stor.

Kompost 3 MKA 2

Artikel af Malthe Karstensen og Solvej Lyby Tolsgaard Denne artikel er tidligere bragt på Økologisk Nu.

Omkring 50 landmænd fra hele landet blev opdateret på viden om sammensætning, anvendelse af kompost samt reglerne herfor, da Innovationscenter for Økologisk Landbrug for nylig holdt temadag på Broholm Slot på Fyn med rundvisning på deponianlægget Klintholm I/S, der er ejet af flere fynske kommuner.

Ifølge konsulent Anton Rasmussen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, er der på landsplan 410.000 ton tørstof af have- og parkaffald hvert år. Det indeholder rundt regnet kvælstof nok til, at man kan gødske 22.000 ha økologisk jord.

”Recirkulering er et centralt element i økologien, og med en udvidelse af det økologiske areal bliver vi i langt højere grad afhængige af næringsstoffer fra de restbiomasser, som er i det omgivende samfund,” fortalte han under sit oplæg.

Beriget med madaffald, tang og kløvergræs

Som led i flere projekter er der på Klintholms asfalterede plads lagt tre miler op med kompost, der primært består af neddelt have- og parkaffald foruden forskellige andele af bl.a. madaffald, kløvergræs og tang.

Formålet er at fremstille og afprøve kompost, der dels er jordforbedrende ved tilførslen af organisk materiale, dels bidrager med næringsstoffer til afgrøderne. Det har særligt et potentiale i det økologiske landbrug, efter reglerne for brugen af ikke-økologisk husdyrgødning for nylig er blevet strammet.

I år blev der i projekterne udbragt ca. 17 ton kompost pr. ha i de økologiske forsøg. Anton Rasmussen fortalte, at de gik efter 100 kg N pr. ha, men på grund af fosforloftet kunne det ikke helt blive til den ønskede kvælstofmængde.

”Komposten blev udbragt oven på jorden i vårbyg og havre, og det kan man diskutere, om det er godt eller skidt for udnyttelsen, men det var det, der var det muliges kunst med den tid, vi havde til at kompostere,” fortalte Anton Rasmussen og tilføjede, at det ikke skader kornet at udbringe den mængde kompost oven på kornet.

Ud fra de foreløbige resultater fra det første års tildeling af kompost, kan man dog generelt ikke se nogle signifikante merudbytter. Kun ét sted gav komposten et signifikant merudbytte på 4 hkg pr. ha sammenlignet med nulparcellen.

Kompost 1 MKA Wide 2
Tre forskellige kompost-blandinger indgår i afprøvninger i Innovationscenter for Økologisk Landbrugs projekter. Hovedingrediensen er for alle tre miler have- og parkaffald. Foto: Malthe Karstensen

Virker over flere år

For selv om kompost kan indeholde fornuftige mængder af de vigtige plantenæringsstoffer, herunder kvælstof, så er gødningsvirkningen nemlig mere langsigtet end når man tildeler husdyrgødning, da især kvælstoffet frigives over længere tid.

Økologisk landmand Kurt Kjelde fra Vamdrup fortalte på dagen om sine erfaringer med kompost. Han dyrker omkring 100 ha og begyndte at tildele kompost første gang for 20 år siden.

Kurt Kjelde komposterer alt fra have- og parkaffald til afklip fra fodboldbaner, men i forhold til gødningsvirkningen fremhæver han især én biomasse, der egner sig særligt godt til at blande i kompostbunken.

Kurt Kjelde har brugt kompost i 20 år, og det har haft en mærkbar effekt på kulstofindholdet i jorden på hans marker. Foto: Malthe Karstensen

”Det bedste er efter min erfaring tang. I forhold til gødningsværdi er det komposten med tang, der er mest krudt i. Det er en af de få ting, hvor man kan se effekten på afgrøden allerede første år. Derudover er det relativt rent, det er nemt at håndtere, og det bliver hurtigt omsat,” siger Kurt Kjelde, der tildeler hjemmelavet kompost på alle sine marker hvert år.

Tangen kommer typisk fra oprensning af strandkanter, når store mængder er skyllet på land.

Ifølge Kurt Kjelde skal kompost i høj grad ses som et tiltag, der kan gavne jorden over tid, da jordstrukturen forbedres løbende, samtidig med at indholdet af kulstof øges betydeligt, jo længere tid der går. Indholdet af total-kulstof på hans marker er på et højt niveau på mellem fire og fem procent efter de mange års tildeling af kompost.

”Det er ikke et quick-fix at bruge kompost. Der kan gå 10-20 år, før man oplever en reel effekt. Det skal ses som en investering i jorden,” understreger han og tilføjer, at han nu kan nøjes med kun at bruge en smule dybstrøelse fra en naboejendom foruden komposten.

Luk (Esc)