LANDMÆND EFTERLYSER MERE VIDEN OM, HVAD DE KAN GØRE FOR KLIMAET

Danske økologiske landmænd vil gerne udvise mere hensyn overfor klimaet, og 7 ud af 10 har allerede foretaget ændringer på bedriften. Størstedelen savner dog mere viden på området, før de for alvor tør kaste sig ud det.

Artikel af Solvej Lyby Tolsgaard Denne artikel er tidligere bragt på Økologisk Nu. (foto: Mox)

7 ud af 10 økologiske landmænd har indenfor de seneste ét til to år foretaget ændringer på deres bedrifter af hensyn til klimaet. Derudover har 5 ud af 10 ligeledes konkrete planer om at foretage ændringer indenfor de næste par år.

Det viser en undersøgelse, som Økologisk Landsforening har lavet. 50 økologiske landmænd har besvaret spørgeskemaet, hvoraf størstedelen er deltidslandmænd med mindre landbrug. Derfor er undersøgelsen ikke repræsentativ for samtlige økologiske landmænd i Danmark. De adspurgte landmænd er planteavlere, men 69 pct. af dem har også husdyrhold på bedrifterne.

Casper Laursen, der er specialkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, ser undersøgelsen som en motivationsfaktor for innovationscentret til at få endnu mere viden ud til landmændene og pointerer, at innovationscentret er forpligtet til at gøre emnerne letforståelige og håndgribelige for landmændene.

Nytænkning i landbruget

Landmændene i undersøgelsen udviser generelt stor interesse for klimaet, og flere har allerede forsøgt sig med forskellige klimatiltag. Enkelte har etableret skovlandbrug, mens andre har omlagt arealer til flerårige græsmarker. Flere nævner også, at de forsøger at lave mindre jordbehandling og have et større fokus på efterafgrøder samt etablering af kløvergræs og bælgsæd.

For fremtiden planlægger flere af landmændene også at overvåge energiforbruget mere nøje, benytte afgasset gylle og ændre i sammensætningen af afgrøder, så sædskiftet i højere grad varieres.

Derudover svarer 53 pct. af landmændene, at klimahensynet spiller en stor rolle for den måde, de driver økologisk planteavl på, mens 64 pct. svarer, at de eksempelvis har kløvergræs eller andre flerårige afgrøder i sædskiftet. Ydermere svarer 43 pct., at de prøver at minimere kørslen til og fra markerne for at sænke dieselforbruget.

To tredjedele savner viden

Selvom 49 pct. svarer, at de planlægger tiltag indenfor de kommende år, svarer mere end hver fjerde - 27 pct. - at de ikke ved, om de vil lave fremtidige tiltag. For på trods af landmændenes store motivation for at tage klimahensyn, viser undersøgelsen også, at 65 pct. ikke selv mener, at de har den fornødne viden for at kunne drive klimavenlig planteproduktion.

”Jeg kan godt forstå, at landmændene synes, at det er svært. Det synes jeg også selv, for hvor finder jeg letforståelig viden med høj evidens? I forskningsresultater fra universiteterne finder du sjældent svar på, hvad du kan gøre på bedriften nu og her. Og i debatten i medierne er det ofte mere kritik end konstruktive løsningsforslag, der diskuteres. Som udgangspunkt bør man følge med i innovations-centrets arbejde, hvor vi har en meget praktisk vinkel på tingene,” fortæller Casper Laursen.

Presset økonomi

Udover den manglende viden besværliggør det også processen for landmændene, at økonomien generelt er presset, at der mangler konkrete regneredskaber for klimaeffekterne, samt at der ikke er nogen gældende støtteordninger på området.

Landmændene fortæller, at de ønsker viden indenfor flere forskellige områder, men særligt viden om jordbehandling, sædskifte og efterafgrøder efterspørges.

”Jeg synes, det er tankevækkende, at der er så stor en vilje til at gøre noget, men en forholdsvis mindre grad af viden om, hvad man så faktisk kan gøre. Der er et stort potentiale, der er uforløst. Så når landmændene gerne vil det her, så skal vi også rykke på noget og give dem den viden,” siger Casper Laursen.